28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Individuel terapi

Individuelle samtaler er for alle, uanset om du er single eller i parforhold. Du kan have udfordringer i din hverdag, eller søge ny inspiration. Her vil du blive lyttet til, spejlet og guidet – alt efter hvor du er lige nu og her. Den individuelle samtale er for dig, der kommer alene. Der tages udgangspunkt i dine tanker og behov. Det kan sagtens handle om dit nuværende forhold, det er ofte meget centralt, og vi tager udgangspunkt i dig. Lige så snart partneren kommer med, er der tale om parterapi.

Hvad vil der ske, når jeg træder ind hos dig?

Du vil blive mødt med åbenhed, varme og uden fordomme. Jeg vil tage venligt imod dig, byde dig indenfor og vise garderoben, toilet og terapilokalet. Det er indrettet som en rar og behagelig lille stue med en afslappet atmosfære. Her kan du enten sidde i den bløde sofa eller stolen, alt efter hvad der lige falder dig ind. Efter at du er blevet budt ordentligt velkommen, og har fået en lækker kop kvalitetskaffe/latte eller the, begynder vi så småt at sætte os til rette. Her vil jeg fortælle om, hvad jeg ved om dig fra din mail eller telefonsamtale, og kort om tavshedspligt. Derefter er det din tur til for eksempel at fortælle om der er nyt siden da og ellers uddybe din situation.

Hvordan foregår sessionerne?

Det kan være meget grænseoverskridende første gang man er til psykolog eller lignende behandler, men det er til gengæld også ved første samtale, at man opdager at psykologen ikke kan “læse ens tanker” eller “regne en ud”. Første session er undersøgende, landet skal afsøges og alle aspekter eller sider af sagen vendes, så den fulde forståelse hos behandleren nås. Dette kan også være en hjælp til klienten, da bare det at tale højt om sagen kan have en positiv effekt. Og det at få lov til at høre sig selv sige det og se det gennem en andens perspektiv kan give nye og dybere horisonter.

I slutningen af den første session og fra de næste begynder fodarbejdet for klienten og det er hér det virkelig rykker, hjemmearbejde skal udføres og mulighederne kan skimtes. Mange dropper psykologen efter første session, fordi de ikke fik noget ud af det.  Desværre, eller heldigvis, er psykologen ikke mirakelmager. Det tager meget afsøgning for at finde svar og lige netop de strategier og tankemønstre, der passer til én – som psykologen aldrig har mødt før.

Hvor mange sessioner?

Hvis et par har et kritisk relationsproblem tager det gennemsnitligt 5-6 sessioner at arbejde det igennem, hvor “målet” med terapien er mere lykke, bedre kommunikation og generelt mere tilfredshed med parforholdet. Altså at de har genopdaget hinanden, hvis de var gledet fra hinanden. For individuelle samtaler afhænger det af problematikken, men det er normalt at føle sig færdig efter 3-4 sessioner. Igen afhænger det af problematikken. Nogle søger svar på spørgsmål og inspiration og guidelines, men har det ellers godt. Her er det 1 inspirationssession.

Hvis du på ingen måde har kunnet mærke en forskel efter 3 sessioner, bør vi tage det op. I den sidste session vil vi arbejde med, om de øvelser og teknikker du har fået med dig fungerer og gør en forskel i dit liv. Om du har rykket dig og er klar til at afslutte forløbet.

Tavshedspligt

Jeg har tavshedspligt og gør en dyd ud af at holde den, ellers kan terapi ikke lade sig gøre, idet man ikke vil kunne åbne sig helt op for terapeuten.

14 + 9 =