28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Selvværd

Selvværd versus Selvtillid

Selvværd er ikke det samme som selvtillid og det er faktisk ret centralt at kunne skelne, for helt at forstå hvad ‘selvværd’ som psykologisk begreb betyder.

 

  • Selvtillid er den grundlæggende tillid til os selv og vores evner. Tilliden til at vi godt kan gøre, handle og lykkes. Ved selvtillid handler det derfor mest om vores præstationer og evner. Selvtillid er derfor også svingende, til tider, alt afhængigt af vores præstation. Nederlag i arbejdslivet kan gå ud over ens selvtillid, for en stund.

 

  • Selvværd handler om en dybere og mere grundlæggende fornemmelse af, at jeg er noget værd, blot ved at være til. At jeg er lige så værdigfuld og vigtig som andre. Selvværdet er rodfæstet i kerneselvet. Det er ikke nær så flukturerende som selvtilliden og udvikles op igennem barndommen.

Selvværd og selvtillid kan ses som to seperate modaliteter, der gensidigt påvirker hinanden. Det kan sammenlignes lidt med et hus: Selvværdet er fundamentet. Selvtilliden er ligesom væggene; de er bygget senere og er afgørende for, at huset kan klare de ‘vindstød’ der måtte komme fra dag til dag. 

Det ene er ikke mere værd end det andet.

Selvtilliden gør, at vi tør stråle og kaster os ud i uddannelser og opgaver. Fra opvæksten kan vi sammenligner med, at moren kommer over og roser barnet for den flotte tegning. Derved har hun næret barnets selvtillid. 

Selvværdet gør, at vi har kontakt til vores følelser og intuition. Vi kan mærke vores grænser og siger fra, fordi ‘vi er mere værd end det’. Vi har et stabile emotioner og lader os ikke vælte af kritik. Vi er i kontakt med vores kerne og oplever mindre tomhed, når vi er alene, hvis selvværdet er i balance. 

person holding compass selective focus photography

Ubalance mellem selvværd og selvtillid

Hvis der er en ubalance mellem selvværd og selvtillid, kan det skabe udfordringer. 

Høj selvtillid + nedsat selvværd:

Kan give sig til udtryk ved, at man præsterer rigtig godt i sit arbejdsliv og har et behov for at vise omverdenen, at man gør det godt. Problemet opstår, når man er alene eller ensom, hvor mange mærker en ubehagelig tomhedsfølelse.

Selvværd og ego står i kontrast til hinanden. Så når selvværdet er lavt kompenserer egoet og man kan have behov for at ‘puste det op’. Det kan sammenlignes lidt som en boble; selvom den er meget stor, er hinden (selvværdet) tynd. Egoet har behov for at forsvare sig selv og tåler ikke kritik eller modstand.

 

Skyggesiden: Høj selvtillid + lavt selvværd

En person med meget høj selvtillid og meget lavt selvværd kan have tendens til manipulation og at mobbe andre, for at føle sig bedre. Det kan vi alle komme til i meget sårbare perioder.

Det er dog en mere konstant tendens i nogle personlighedsforstyrrelser, som den antisociale personlighed (førhen kaldet psykopati).

Det handler blandt andet om at kerneselvet ikke er fuldt udviklet: Fornemmelsen af, at jeg er noget værd, blot fordi jeg er. Det kommer ofte af traumer eller passivt/aktivt omsorgssvigt i barndommen. Derved vil der være et konstant behov for bekræftelse og en immunitet eller fjendtlighed overfor kritik, hvorfor sociale relationer er udfordrede.

 

Lav selvtillid + Stabilt selvværd 

En person der modsat har fået udviklet et godt selvværd gennem opvæksten har givet vis fået en anden type ‘ros’ af forælderen end ‘hvor er du dygtig’, men snarere ‘hvor ser det hyggeligt ud’, fysiske kærtegn og nærvær. Præstation har ikke været i fokus eller også har der været et negativt fokus på det, barnet ikke kan. 

Hvis selvværdet er stabilt og kerneselvet stærkt betyder det, at den grundlæggende psykologiske balance mellem ens selvbillede og ens indtryk af andres billede på en er stabil. Man har ikke behov for et forsvar eller et stort ego. 

Skyggesiden: Lav selvtillid 

Personer med nedsat selvtillid, vil oftere have tendens til bekymringer og angst. Dette fordi tilliden til, at det nok skal gå, ikke er helt på plads. Hvis man eksempelvis har generaliseret angst, har man ofte tankemylder om alt det, der kan gå galt, eller som man har behov for at sikre sig mod. 

Andre vil have en ‘apatisk’ tilgang til opgaver. Deres personlighedstræk for ‘samvittighedsfuldhed’ kan være nedsat. Ofte er det en blanding af, at præstation ikke interesserer dem og at der ikke er tillid til, at det alligevel kan gøres. 

 

woman sitting on brown rock during daytime

Selvværd og tankefælder

Uanset om der er en ubalance tilstede eller ej, kan vi i perioder opleve nedsat selvværd. Mange har generelt et lidt nedsat selvværd, det er helt normalt. Det er der sådan set ikke noget galt i; man er ofte meget omhyggelig, høflig og forsigtig i forhold til andre.

Men når selvværdet i perioder er nede, vil mange opleve lidelse, ensomhed, selvbebrejdelser og gamle kerneantagelser som ‘jeg er ikke god nok’ kommer frem.

 

Psykologisk fleksibilitet

Til højre kan du se en oversigt over de mest almindelige tankefælder. Disse er ofte resultatet i nutiden af mange faktorer; opvækst, mobning, men også nutidige, som livskriser og kontekstuelle, som manglende søvn. 

Tankefælder er, som du kan se, meget unuancerede. Der er et stort behov for kontrol. Der er selvbebrejdelser, egocentrisme og skam. Det gør tankerne endnu mere fastlåste og rigide og derved bliver det svært at handle i overensstemmelse, med den du er og det du har lyst til at gøre. 

Gennem psykoterapi med ACT og selvværdstræning vil du opleve mere psykologisk fleksibilitet. Det vil sige, at du vil være mere velafbalanceret og omsorgsfuld med dig selv, men vil også nemmere kunne rejse dig, når noget slår dig ud. 

Når en person har godt selvværd og psykologisk fleksibilitet, vil tankerne efterhånden blive mere nuancerede og realistiske. Tankefælderne vil stadig dukke op, men du vil være i stand til at observere dem og sige ‘hov, der bemærkede jeg X slags tanke, jeg går lige udenom, for den har jeg ikke behov for’ eller ‘det giver god mening, at jeg er ked af det, det har været en hård dag, og det er faktisk ok’. 

 

    Selvværd og tankefælder

     

    Hvis du har lavt selvværd, vil du måske kunne genkende de fælgende ‘tankefælder’. Tankefælder er automatiske, negative tanker, som vi alle hopper i, engang imellem. Tankefælder er samtidig også dem, der nedbryder vores selvværd.

    Men husk at disse selvværdsnedbrydende tankefælder er helt normale! Vi får alle besøg af dem engang imellem – og hopper alle i.

    1. Overgeneralisering. Jeg gør det altid forkert.. 
    2. Det negative filter/tunnelsyn: Jeg har kun dårlige dage, jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var glad.
    3. Overdrivelse: Det kommer til at gå galt, og jeg bliver gjort til grin. Hun hader mig.
    4. Negligering: Jeg har ikke ret til hjælp. Det er ok at andre kommer for sent, men jeg må ikke. 
    5. Personalisering: Det er altsammen min skyld. Jeg er årsagen til at alt går galt. Jeg er forbandet. 
    6. Eksternalisering: Han gør det for at irritere mig. Jeg har intet gjort forkert, men hun fik mig til at føle.. 
    7. Sort-/ hvid-tænkning: Hvis jeg ikke får jobbet, mister jeg alt. Hvis det ikke lykkes, er det hele ligemeget. 
    8. Katastrofetanker: Hvis jeg dumper til eksamen, dropper jeg ud og mister alle mine venner, ingen vil tale til mig igen. 

    Psykoterapi kan ændre tankeprocesserne – så vi ikke fanges af indholdet af tankerne. 

    Gennem selvværdstræning fodrer vi det gode og nuancerer tankerne om os selv og andre. Ved at give os selv mere omsorg, er der overskud til også at vise andre omsorg.

    Start i terapi

    Det aller vigtigste i dit liv, er din tid og dit værd. Det eneste, du har her i livet er faktisk tid. Alle forgængelige ting og personer er blot til låns. Derfor skal du få det bedste ud af livet og bruge din tid, på det du elsker. Ikke grublerier, tankefælder eller opgaver fra andre, som du ikke bryder dig om, men ikke kunne sige nej til.   

    Hvis du sidder og overvejer ‘jamen, der er jo andre der har det værre end mig, som fortjener det mere’ eller ‘det er pinligt, at jeg har dårligt selvværd, det vil jeg ikke gå i terapi for’.. 

    Så overvej, om du i virkeligheden er ved at negligere dig selv og dine behov. Apropos tankefælderne, så er det bare tanker.

    Du fortjener det mindst lige så meget som alle andre! Og her sidder der en psykolog, der tilbyder selvværdstræning og selvudviklende psykoterapi.

    Det eneste du ejer er tid..

    silhouette photo of man on cliff during sunset

    Men det lyder svært!

     

    Ja! Det lyder svært, men det betyder ikke at det er svært. Det er altid udfordrende at lære nye vaner. Og i starten skal de nye neurale veje dannes i hjernen – ligesom med vaner, sprog og færdigheder.

    MEN!

    Jeg tror det er langt sværere, at fortsætte den samme vej. Jeg tror det er langt tungere og mere udmattende, at blive revet med at selvbebrejdelser, nervøsitet, bekymringer og tankefælder.

    Jeg har selv gået vejen og jeg har aldrig set mig tilbage. Nye vaner er udfordrende, men når de sidder fast, er det automatisk. At turde gå planken ud og stråle er en befrielse. At turde acceptere ens sårbarhed, også på de dårlige dage, er en styrke.

     

    Selvværdstræning: Sådan hjælper jeg dig. 

    I et forløb med selvværdstræning vil indeholde følgende elementer: 

    • Det første møde; vores alliance, assessment, mål og delmål. 
    • Bearbejning af fortiden: Anamnese, livshistorie. Følelsesmæssige traumer og tilknytning.
    • Undersøgelse af negative kerneantagelser og leveregler. Omstrukturering og nye leveregler som mål. 
    • Compassion Fokuseret Terapi til mere selvværd i hverdagen.
    • ACT og mindfulness: At omlægge tankeprocesserne, skabe en venlig afstand til tankerne og være tilstede i nuet. 
    • Hjemmeøvelser løbende + refleksionstid

    Jeg vil vide mere!

    Hvordan kommer jeg igang?

     

    Jeg har skrevet flere artikler om selvværd og præstationsangst, som du kan finde her. I min podcast er der også flere, der handler om selvværd, blandt andet afsnit 3 om ACT og psykologisk fleksibilitet. Afsnit 4 om selvværd og compassion og så afsnit 16 om den indre selvkritiker. Du kan finde oversigten over alle afsnit og lytte her. Jeg har også skrevet en E-bog om selvværd, som du må få, kvit og frit, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet. 

    Jeg håber at denne artikel har givet indblik i, hvad selvværd er.

    Kan du genkende noget fra artiklen og ønsker du at starte i terapi, er du meget velkommen til at ringe på 28 68 00 44, skrive en mail til kontakt@cleoh.dk eller kontakte mig gennem boksen til højre. 

    Du kan også booke en session direkte i min kalender, hvis du ønsker at starte op i København, på dette link.

    Har du spørgsmål?

    12 + 7 =