28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Stress

Forebyggelse og behandling 

“Jamen, jeg føler mig ikke stresset”

Stress er lidt af en skurk. Den kommer snigende og typisk opdager man tilstanden gennem de kropslige symptomer. Det sker ofte langt før psyken mærker stressen. For mange er det et chok, for andre er der en snigende fornemmelse af, “at hvis det fortsætter på samme måde i lang tid, knækker jeg”.

Men faktisk giver den manglende fornemmelse rigtig god mening, når vi taler om stress. For nedsat sygdomsindsigt er både en del af årsagen og problemet.

Jeg prøver at pådutte dig noget, du ikke har. I denne artikel vil jeg forklare, hvordan det kan være, at man mister sit ‘indre kompas’ når man har stress, og hvorfor det netop både er en årsag og et symptom.

Mine klienter

Når jeg møder mine klienter står de med et dilemma. På den ene side kan de godt mærke alle symptomerne. Og på den anden side, kan de ikke få travlt nok med at blive raske og komme tilbage på arbejde. Netop den sidste halvdel anser som et psykologisk symptom (frygten for, hvad der vil ske, hvis det ikke går hurtigt og perfekt). Det ironiske er at: 

Bedringen starter først, når personen giver sig selv lov til at erkende, at det tager tid. I det øjeblik man giver sig selv lov til at slappe af, også i tankerne, sker der en hurtigere bedring. 

Frøen i gryden

Følgende er en metafor for, hvad der sker når vi får stress.

Forestil dig en gryde med kogende vand. Hvis vi tager en levende frø og sætter den i vandet, vil den kæmpe for sit liv og hoppe op i sikkerhed. Men. Hvis vi sætter frøen ned i en gryde med koldt vand og langsomt sætter temperaturen op, vil dens krop vende sig til temperaturen. Frøen vil ikke bide mærke i den stigende varme og dens smertetærskel i kroppen sættes langsomt op. Til sidst koger vandet og frøen vil dø, uden at have opdaget hvad der skete, før det var for sent.

“Jeg mærkede ikke noget før jeg knækkede”

Denne metafor er med til at beskrive, hvad der sker, når vores indre kompas og smertetærskel langsomt forskydes. Vi vender os over til den øgede belastning og ænser ikke, at det gør ondt.

Grundet den psykologiske stress kommer vi ind i en spiral af tanker som ‘det er  vigtigt at jeg når det hele’ eller følelser af, at jobbet er liv og død. Jobbet er ikke kun et job længere, og vi holder op med at tage stilling, prioritere og skelne. Vi gør bare. Knokler. Over tid står hukommelsen af, overblikket og opmærksomheden. Først tilsidst kommer de fysiske symptomer: Stærk hovedpine, tinitus, spændinger i ryg og lægge, hjertebanken, angst, kvalme. Ironisk nok er det hér vi erkender, at vi har stress. Som frøen i gryden.

 

shallow focus photography of dandelion

Fysiske symptomer på stress

  • Hovedpine, typisk fortil og rundt om hovedet
  • Muskelspændinger, rygsmerter, spændt nakke og lægge.
  • Søvnproblemer, typisk både indsovning og tidlig opvågning, drømme.
  • Indre uro, rastløshed, rysten.
  • Svimmelhed og kvalme 
  • Hjertebanken, høj puls, stakåndethed 
  • Hyppige infektioner og forkølelse 
  • Udmattethed og træthed
  • Sansesarthed; lyd- og lysfølsom 
  • Hudproblemer 
  • Manglende appetit eller stor lyst til sødt/salt mad. 

 

Psykiske symptomer på stress

  • Nedsat koncentration og fokus, det kan være svært at læse.
  • Hukommelsessvigt, ofte korttidshukommelse og om aftaler
  • Negative tanker, angste tanker og fremtidstanker
  • Irritabilitet og kortluntethed, humørsvingninger
  • Følelser af at være overstimuleret, relationstræt, følsom
  • Sørgmodighed, tristhed og opgivenhed.
  • Melankoli, opgivenhed, tomhed eller følelsesløshed
  • Grådlabilitet, at man har lyst til at græde, eller pludselig græder.
  • Grundlæggende en forvirring omkring sig selv, sine grænser og hvad kroppen har brug for. Følelsesmæssig inkonsistens.

Den psykiske stress-sårbarhedstærskel er voldsomt nedsat grundet udbrændthed.

Adfærdsmæssige symptomer

  • Øget brug af kaffe/energidrikke, tobak og/eller alkohol
  • Øget brug af medicin
  • Travlhed, at man ikke er tilstede, ikke har tålmodighed med andre.
  • Konfliktopsøgende, nærtagende eller misforstående
  • Pludselige vredesudfald
  • Gråd, ofte uafstemt med hvad der sker i omgivelserne.
  • Undgår andre/isolation
  • Viser mindre interesse for andre og har mindre overskud til andre. 
  • Øget brug af skærm, tv, mobil, ofte for at slappe af eller isolere sig. 

 

Når man går ned med stress og er sygemeldt, er ens vigtigste opgave, at undersøge med sig selv, hvilke aktiviteter man holder af at lave, og som gør en glad. Og så turde tillade sig selv at gøre det. Det kan være en balancegang, især ved sociale aktiviteter.

Forebyggelse og behandling

Forebyggelse og behandling er to forskellige tilgange til stress, men på mange måder hænger det sammen.

Struktur, pauser og tidsrealistisk planlægning

For mange en vigtig forebyggelse planlægning og struktur. At man husker at afsætte tid til pauser, at man afslutter dagens opgaver ordentligt, at man prioriterer og planlægger tidsrealistisk.

Dette gælder på en måde også behandling: Hvis man er sygemeldt, er det vigtigt at planlægge dagene, så man har noget at stå op til og nogle nye, sunde rutiner. Men de skal også være tidsrealistiske. Det er derfor en god ide eksempelvis at lave forventningsafstemning med en vært før en fest, og informere om, at man kun kan være med tre timer, så man ikke overstimuleres.

Samtidig er netop prioritering og planlægning noget af det sværeste for mange med stress. Overblik og evnen til at skelne ting er netop sat ude af drift. Det er en evne der skal trænes op igen, med den rette hjælp.

Psykoterapi 

Udover den formelle/coachende del er den psykologiske heling også central. Mange oplever at de er ved siden af sig selv. At de ikke kan sætte grænser overfor andre. At deres selvværd er helt i bund. At de har svigtet sig selv og sin familie. Mange oplever også en efterfølgende stressudløst angst eller depression. 

Derfor kan almindelig strukturering og forbyggelse med mindfulness og gåture i skoven ofte ikke stå alene. 

Stress er en gave – i noget rigtig grimt papir! 

Når man går ned med stress har man mistet sit indre kompas. Den indre vejviser eller mavefornemmelse, der fortæller en, hvad man har brug for, lyst til eller hvor ens grænser går. Under og efter behandling for stress oplever mange, at de har fået kontakt til kompasset igen. At kompasset endda er blevet forfinet og justeret. Pludselig står man meget stærkere og man kan tydeligt mærke tegn på, at ens grænse er nået. Dette kan i det lange løb give øget livskvalitet, autensitet og mere ærlige relationer – for andre kan mærke, hvor man er. 

Start i terapi!

Her får du en sparringspartner, der støtter dig gennem hverdagen og giver dig den omsorg, du på sigt skal kunne give dig selv, for at stå stærkere. Jeg vil give dig konkrete redskaber til at forholde dig til dine tanker. Tankemylderet bliver derfor nedsat og du kommer ud med mange flere alternative, positive og realistiske tanker på hånden. Du vil også få psykoedukation og coaching i forhold til planlægning, prioritering og søvnhygiejne. 

Hvis du er åben overfor det, vil jeg gøre brug af mindfulness og meditation. På den måde kan du give dig selv den ultimative pause i hverdagen og træne evnen til kærligt at obsevere tanker, uden at lade dig rive med af dem. 

Gennem terapien får du også øje på dit enestående potentiale, du ser hvad der gør dig speciel og unik. Du får opbygget ny selvtillid – hvilket skaber drivkraft.

Jeg vil vide mere / starte i stress-forløb

Jeg håber at denne artikel har givet dig et overskueligt indblik i, hvad stress er. Du må meget gerne dele den med kolleger eller venner, hvis du føler, du står alene med det. Det er meget normalt, at andre ikke kan forstå, hvad der sker.

Du kan høre mere om stress i min podcast. Den finder du her. Afsnit 8 handler om stress. Jeg har også skrevet en serie af artikler om stress. Dem finder du her

Kan du genkende noget fra artiklen og ønsker du at starte i terapi, er du meget velkommen til at ringe på 28 68 00 44, skrive på mail kontakt@cleoh.dk eller kontakte mig her på siden.

Har du spørgsmål?

6 + 2 =