28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Angst

Generaliseret angst, fobier, socialangst og præstationsangst

Hvad er angst og hvordan opleves det?

Angst er både en grundfølelse, men også en tilstand.

Angst er som grundfølelse en naturlig del af livet og menneskets psykologi.

Frygt versus angst

Det der adskiller angst og frygt er, at frygten er rettet mod noget bevidst i omgivelserne. En ting, et dyr eller en person, som fortolkes som farlig. Det kan både være en vred mand eller en slange, eksempelvis.

Angst er i højere grad rettet mod det ukendte. Det værende fremtiden, andres potentielle tanker om en, bekymringer og mangel på vished.

Angsten for angsten

Det kan også være udløst af et angstanfald, hvor oplevelsen var så ubehagelig for en, at man har angst for, om det vil ske igen. Her kan man koble denne oplevelses bestanddele til ‘sandheder’ om, hvornår man får et angstanfald og derefter udvikle undgåelsesadfærd.

Denne angst for angsten er meget almindelig, hvis man har angst. Agorafobi (angst for åbne pladser/store steder) er et eksempel på en sådan kobling. Her vil man typisk søge at undgå storcentre, da man har angste tanker om, om man vil få et angstanfald i et shoppingcenter igen.

Hvordan føles et angstanfald?

Angst som tilstand og lidelse kan opleves forskelligt fra person til person, men der er visse fællesnævnere.

Jeg vil komme nærmere ind på de forskellige typer angst-lidelser nedenfor.

Et angstanfald er en meget ubehagelig, men ufarlig kropslig reaktion, ofte i selskab med overvældende følelser og katastrofe-tanker. Typiske symptomer er hjertebanken, åndenød, hyperventilation (hurtig og overfladisk vejrtrækning, hvor man føler at man ikke rigtig kan trække vejret), koldsved, mindre synsforstyrrelser, indre eller ydre rysten, gråd-anfald.

Ofte sker det, at personer der oplever et angstanfald for første gang, forveksler det med et hjerteanfald, fordi ‘det hele snurrer rundt’, hjertet slår for hurtigt eller lidt ude af takt og man har svært ved at trække vejret. Derfor er det også meget almindeligt at have katastrofetanker alla ‘åh nej, jeg skal dø nu’.

Angstanfald er ikke farlige. Men det er altid en god ide at tage til lægen først og få udelukket, at der er noget fysisk galt.

Følelser, tanker, krop og adfærd

Er de fire bestanddele i den kognitive diamant. Det er de områder vi altid har, her i nuet.

  • Følelse: Vi kan altid mærke en følelse, eller at vi er i ‘neutralt humør’.
  • Tanker: Så længe vi er bevidste, har vi tanker.
  • Krop: Sansninger, smerte og kropsfornemmelser.
  • Adfærd: Det vi enten gør ubevidst (impuls) eller bevidst (handling).
Behandling

I psykoterapi mod angst, vil vi først undersøge hvilke reaktioner du oplever, når du får angst. Derved kan du blive klogere på, hvordan de fire elementer hænger sammen, og hvad vi kan gøre for at ændre det, så angsten ikke ruller. Ofte vil vi især tage udgangspunkt i dine tanker, da disse kan trigge din angst og påvirke følelser, adfærd og krop i en negativ retning.

Som ACT-praktiserende psykolog med viden om følelser og adfærd også, vil vi også arbejde med disse elementer. Man kan nemlig bruge specifikke adfærdsstrategier til også at berolige de kropslige symptomer og regulere intense følelser.

 

 

Copingsstrategier eller angst?

 Man kan med tiden udvikle nogle adfærdsmønstre, når man har angst.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd

Som det kan ses i modellen ovenfor, er undgåelsesadfærd en af dem. Det kan være at undgå øjenkontakt, undgå at gå bestemte steder eller supermarkedet eller undgå sociale arrangementer.

En anden er sikkerhedsadfærd. Typisk sikkerhedsadfærd er at ‘overforberede’ sig til et møde eller tjekke om man har husket det hele mange gange. Begge har til formål at forsøge at undgå eller nedbringe angsten.

 

Kortsigtet adfærdsstrategi

Det er altså “copingstrategier”. Men! De virker kun kortsigtet, idet de bevirker at angsten udsættes og intensiveres næste gang. De kan også øge fokus på det man er angst for og derved øge ubehag og angst.

Disse strategier er ikke hjælpsomme på den lange bane, både fordi angsten øges, men også fordi ens funktionsniveau og livskvalitet nedsættes. Eksempelvis er det svært at passe skolen, hvis man er angst for offentlig transport, kommer for sent på grund af ‘sikkerhedsritualer’ eller er eksamensangst.

Ved angst er man tynget af bekymringer, tankemylder og katastrofe-tanker, der ofte kredser om et “hvad nu hvis…”. Selvom man er bevidst om, at der ikke er en fare, lige nu, synes angsten så virkelig, at man optages af tankerne. Når hjertet begynder at banke og uroen vokser, føles tankerne meget virkelige.

Start i terapi!

Den dårlige nyhed er, at angst kan fylde ens verden og at angst-anfald er forbundet med stort ubehag.

Den gode nyhed er, at angst er forholdsvis nemt at behandle i psykoterapi.

Kognitiv AdfærdsTerapi (KAT) mod angst

Jeg tager udgangspunkt i flere metoder, men typisk vil den første, analytiske del være baseret på kognitiv adfærdsterapi mod angst (KAT). Her arbejder vi med dine tidligere leveregler, antagelser, adfærdsstrategier og negative, automatiske tanker. Derefter forsøger vi sammen at udvikle nye, alternative tanker, som du har mere tillid til, fordi du i terapien vil erfare, at de kan berolige dig og er mere realistiske.

Dialektisk AdfærdsTerapi (DAT)

Derudover arbejder jeg med dialektisk adfærdsterapi (DAT) i forhold til at finde balance mellem det rationelle, tænkende og det emotionelle.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Når behandlingen af angst er færdiggjort, ynder jeg at bruge øvelser og værktøjer fra acceptance and commitment therapy (ACT), der er den nyeste form for adfærdsterapi. Her vil vi arbejde med selvudvikling, værdier, selvværd og fremtid.

Præstationsangst

En af de typer angst, jeg har arbejdet mest med gennem tiden, er præstationsangst. Altså angsten for at fejle og ikke kunne præstere. Under præstationsangst er både eksamensangst, angst for at holde præsentationer, imposter syndrom og seksuel præstationsangst (ofte udviklet efter en eller flere episoder med rejsningsbesvær). 

Socialangst

Socialangst er tæt forbundet med præstationsangst, da det eksempelvis kan være angsten for at fejle foran andre – og angsten for hvad de vil tænke om en. Ved socialangst er man ofte bange for at holde foredrag, at være i centrum, tage offentlig transport med andre, small-talke, handle ind eller lignende. Her er det sociale aspekt den store udfordring, for “hvad vil andre tænke om mig”. 

 

Generaliseret angst

Generaliseret angst er først og fremmest en form for langvarrig og forstyrrende bekymringstendens. Der opleves ikke store, kortvarrige angstanfald, men mere en konstant og ubehagelig uro, der kan vare i flere dage. Bekymringerne kan handle om mange forskellige ting – man kan bekymre sig om alt. En typisk angst-tanke her er “hvad nu hvis…”. Derfor kredser terapien også omkring tanker, alternative tanker samt meta-tanker – og ikke mindst adfærdsstrategier, der bunder i at kunne være tilstede i nuet (snarere end den hypotetiske fremtid).

Panikangst

Panikangst er, modsat generaliseret angst, kredsende omkring angstanfaldene. Her er personen angst for at få et angstanfald, især på steder, hvor der er andre. Her arbejder vi i terapien med værktøjer til beroligelse af kroppen og mestring af angstanfald, samt kognitivt.

Man kan nemlig godt berolige et angstanfald og få kroppen til at slappe af – og netop denne mestring giver håb og plads – og mindre angst for angsten. 

person submerged on body of water holding sparkler

Sådan hjælper jeg dig ud af angst

Kognitiv adfærdsterapi mod angst

Kognitiv adfærdsterapi mod angst er et skræddersyet program til dig med angst. Her arbejder vi med tankerne og tankemylderet. Kognitiv terapi er en af de retninger med mest solid evidens bag sig og metoden er især effektiv ved behandling af angst. Her får du konkrete redskaber til at at omstrukturere dine tanker og derved ejerskab, frihed og energi til at få din hverdag på rette køl igen.

Anamnese

Når du kommer til mig, vil vi naturligvis tale om, hvad der har udløst netop din angst. Det er vigtigt, at både du og jeg er opmærksomme på, hvad der har udløst din angst, for den viden er vigtig, når vi senere skal forhindre tilbagefald.

Planlægning og strategier

Vi vil sammen kigge på dine symptomer, tanker og adfærd, så du forstår den negative og selvforstærkende spiral, som du sandsynligvis befinder dig i.

Du får desuden konkrete råd om og træner sammen, hvordan du kan håndtere dine negative tanker, så ikke de overmander dig, og så ikke du bliver så påvirket af dem.

Har du svær angst, er der mulighed for hurtigere bedring, hvis vores behandling bliver kombineret med medicin, men det er i så fald noget, du skal tale med din læge om.

Der vil aldrig være et pres fra min side at kombinere med medicin, men grundet min erfaring fra psykiatrien og en bred viden om psykofarmaka, vil jeg tilbyde information.

Øvelser i terapirummet og derhjemme

Du vil få hjemmeopgaver fra gang til gang, og trinvist og i et realistisk tempo, arbejder vi på at bringe gode aktiviteter ind i din hverdag. Det vil være med til at bryde angstens handlingslammende spiral, og du vil opleve bedring både omkring dit humør og dine symptomer.

Kroppen skal med

I et angst-forløb vil jeg desuden præsentere dig for aktive værktøjer og øvelser, så vi også integrerer kroppen i behandlingen. Vi kan nemlig gøre forskellige ting, der kan berolige sindet og kroppen i nødssituationer, som under et angstanfald. Disse øvelser vil jeg lave sammen med dig og opfordre dig til, at du øver hjemme også.

Afslutning og fremtid

I den sidste fase af terapien, efter bedring, får du redskaber fra mindfullness og meditation, for at forebygge tilbagefald. På den måde får du både ejerskab, konkrete strategier og accepterende ro.

Vil du vide mere?

Jeg skriver ofte blogindlæg om forskellige emner og også om angst.

Hvis du vil vide mere om præstationsangst, kan du finde artiklen her.

Vil du vide mere om imposter syndrom, kan du finde artiklen her.

Jeg laver også podcast, og her kan jeg anbefale afsnit 12 om generaliseret angst, afsnit 7 om seksuel præstationsangst, afsnit 4 om selvværd og miniafsnittet om åndedrættet.

Du kan finde den i Apple Podcasts-appen, Spreaker og på denne hjemmeside. Derudover har jeg gæstet podcasten ‘Et venligt sind’ og fortalt om, hvordan krop, åndedræt og angst hænger sammen. Det afsnit kan du finde her.

Jeg er klar til forandring! 

Jeg håber at denne artikel har givet indblik i angstens verden, og at denne viden kan lede til mere empati.

Kan du genkende noget fra artiklen og ønsker du at starte i terapi, er du meget velkommen til at ringe på 28680044, eller kontakte mig her på siden.

Min mail er kontakt@cleoh.dk.

Hvis jeg ikke tager telefonen, må du meget gerne lægge en besked eller sende en sms.

Har du spørgsmål?

7 + 13 =