28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Narcissisme: Definition, behandling, pårørende og parforhold

I denne artikel kan du læse om, hvad narcissisme er. Du vil få en større forståelse for de misforståelser der måtte komme, hvis du er ven eller kæreste med en, der virker narcissistisk. Her kan du blive klogere på, hvordan du som pårørende eller kæreste kan passe på dig selv.

 

Narcissisme som personlighedstræk versus narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Alle personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er narcissistiske, men ikke alle der er narcissistiske har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

Det er nemlig vigtigt at huske, at det også er et personlighedstræk, som er i os alle. Som de andre træk vi kender, ligger det på en skala; fra meget beskeden/undgående til meget narcissistisk.

 

 

I bund og grund: Vi kan alle blive bange eller angste, men det betyder heller ikke, at vi har angst.

For at sætte diagnosen narcissistisk personlighedsforstyrrelse, skal personen opleve udfordringer på arbejdet, socialt og i deres liv: De skal være bevidste om det og de skal lide under det. Så hvis man ikke anerkender det, bliver det ikke diagnosticeret. De kommer ind, fordi de vil have behandlet deres lidelse og samtykke til en udredning.

Hos en narcissist kan man genkende, at man har problemer på arbejdet, at man er utro eller at andre er sure på en, fordi man har følt sig berettiget og været fornærmede på dem. Vi kan ikke diagnosticere dårlig adfærd. Hvis man ikke vil udredes, kan man ikke diagnosticere. Personer med en narcissistisk personlighed har det måske fint med det, men de pårørende er påvirkede og kan føle frustration og lyst til at personen skal undersøges.

Men narcissisme går oftest også ud over de pårørende, det er dem der får hjælp. Diagnosen er ofte irrelevant – for hvor vigtigt er det, at personen har en diagnose eller ej, hvis du lider under den uacceptable adfærd du står overfor. Det kan blot være med til at undskylde den dårlige adfærd.

 

 Selvtillid versus narcissisme

Selvtillid er en sund mentaltilstand. Personer der har god selvtillid og selvværd behøver ikke at stråle hele tiden. De behøver ikke at råbe op om at de har det godt. De behøver ikke nedgøre andre, for at få det bedre med sig selv. Eller fortælle alle, hvad de har udrettet.

Narcissisme adskiller sig ved, at deres motivation er rettet efter, at andre skal se det, de gør. Narcissisten har brug for, at andre ser og anerkender sejre, store biler, store donationer og prestigefyldte jobs – og det overstråler som oftest behovet for at gøre noget godt. Narcissisten oplever usikkerheder, og når man går ind under lagene, er der er en stor, ubehagelig tomhed.

 

 

 

Hvad kendetegner den narcissistiske personlighedslidelse:

Træk: Der er 9 hovedtræk at holde øje med når vi læser det amerikanske diagnosesystem DSM. I Europa bruger vi diagnosesystemet ICD-10 af WHO, men her er narcissistisk personlighedsforstyrrelse ikke beskrevet i detaljer, hvorfor jeg bruger DSM-5. Man skal huske, at der er et utal af kombinationsmuligheder og at personer med narcissistisk personlighedsforstyrrelse kan se meget forskellige ud i udtryk, interesser og adfærd. Man kan altså ikke ’spotte’ eller pseudodiagnosticere en narcissistisk personlighedsforstyrrelse – men vi kan lede efter tegn på narcissisme som personlighedstræk.

Derudover er mange med narcissistisk personlighedsforstyrrelse også gode til at manipulere og kan derfor ofte manipulere en selvvurderingstest til et resultat, som passer til det svar de ønsker. Derfor bruges projektive tests (som Rorschach) ofte af psykologer ved udredning.

 

Alle med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har disse hovedtræk:

  • Manglende empati, men ofte god indlært forståelse for andres følelser og sympati
  • At føle sig berettiget og skuffet, forventer speciel behandling
  • Grandiositet, de vil kun være sammen med andre de ser op til
  • Overfladiskhed, går meget op i udseende
  • Kronisk søgen efter bekræftelse og validering
  • Arrogance overfor andre
  • Hyperfølsomhed overfor kritik.
  • Tendens til vredesudbrud, labil eller pludselig vrede
  • Manipulation og udnyttelse af andre omkring sig.

 

Derudover kan der også være tendens til:

  • Gaslighting
  • Ofte tendens til at være jaloux
  • Kan få nydelse ud af andres lidelse.

 

 

5 typer narcissister:

Der er 5 hovedmønstre eller typer inden for narcissistisk personlighedslidelse, ifølge ph.D. og klinisk psykolog Dr. Ramani Durvasula. Det kan derfor godt være, at en bestemt person ikke ligner en ’klassisk narcissist’, men at der kan være lignende mønstre inden for narcissistisk personlighedslidelse.

 

  • Ondartet narcissisme (eng. malignant narcissism)

 

Ligner psykopater: Udnytter andre, manipulerer, bryder reglerne. Men til forskel fra en psykopat føler de dårlig samvittighed og vil gerne rette op på det forkerte. De er meget karismatiske og selvsikre ved første møde. De er ofte ledere og direktører i store virksomheder, da de ved hvordan man smyger sig i systemet og har ikke noget imod at have ’rundsave på albuerne’ for at komme frem.

 

  • Grandiøs narcissisme

Selvoptaget, pralende, har meget høje tanker om sig selv og sine evner. De har ofte en kendis-attitude’ overfor andre. De praler og viser frem. De suger energien ud af rummet, da de kun taler om sig selv, fylder meget og vil gerne være i centrum. De er ikke lede som den toksiske, men føler sig berettiget og kan ofte have tendens til at behandle servicepersonale dårligt. Grandiøs narcissisme er den mest almindelige og betegnes også som ’klassisk narcissisme’.

 

  • Sårbar narcissisme (eng. covert narcissism)

Er ofte derhjemme, ses ofte i hverdagen som ’trolls’ på sociale medier. De lægger store planer, men kan ikke udføre det og kommer ikke rigtig videre. Virker sårbare, fordi verden ikke forstår dem. De mener, at de fortjener særbehandling og føler sig meget berettiget. De dyrker sårbarheden: Det kan virke som lavt selvværd eller depression. Passiv-aggressive kommentarer er normalt, som at sige: ’du har nok ikke læst min besked, for du er alligevel ikke interesseret i mig’. Den passive vrede er meget almindelig. De vil gerne hjælpes, men anerkender aldrig andres hjælp og siger sjældent undskyld, da de ikke føler ansvar, men at det er alle andres skyld.

 

  • Filantropisk narcissisme (eng. communal narcissism)

Er ofte på sociale medier og viser, hvad de gør for verdenen, kloden og fattige. Virker som filantroper: Redder en hund i Grækenland, arbejder for godtgørelse formål. De er meget ofte på sociale medier, for alle deres gerninger skal dokumenteres, vises frem og roses. Ofte er de virkelig ubehagelige overfor dem, der er tæt på, som kæreste eller familie. Det tager lidt tid før man ser deres virkelige natur. Men det bliver tydeligt, når man kigger på, hvordan andre behandles, der er tæt på eller ’under dem’, som medarbejdere. Hele verdenen synes ofte, at personen ser så sød og god ud. Personen er sød ved alle andre end partneren, og partneren lever i ensomhed, med den virkelige viden.

 

  • Godartet narcissisme (eng. benign narcissism)

Meget overfladisk, sammenligner sig selv efter, hvad andre har. Personen kommer til at sige grimme ting, uden selv at lægge mærke til, at det de sagde var fornærmende. De kan virke som om, at de ikke har situationsfornemmelse, hvilket de heller ikke har. Dog mener de det ikke ondt.

 

Brikkerne der mangler: Identitet, empati og intimitet

Alle typerne indeholder de 9 kriterier fra DSM-5. Men DSM ser nu på, at alle personlighedsforstyrrelserne skal ses igennem en anden linse: Narcissisme handler meget om deres identitetsfølelse og at der er en selvforstyrrelse: ’Den eneste måde jeg er god nok på, er hvis alle andre siger det’. De sætter mål alt efter, hvad der kan give anerkendelse. Enten for at få anerkendt at have det mål i sig selv, eller at sætte lave mål, så det ikke går galt. DSM fokuserer også mere på den manglende empati. Narcissisten tænker ’Hvad kan du gøre for mig, og hvordan kan jeg gøre, så du giver mig, hvad jeg ønsker’. Den manglende intimitet er også centraul, idet de virker overfladiske og fokuserede på mål som udseende, penge eller ting. Dette kommer af den manglende selvfølelse og tomheden.

Komorbiditet

Komorbiditet og mønstre: Ofte ser man at narcissisten har et stofmisbrug. Dette for at holde tomheden på afstand eller for at forstørre grandiositeten (tidligere kaldet ’storhedsvanvid’). Depression ses ofte også, når tomheden bliver for stor. Det er meget almindeligt at depression forveksles med narcissistisk personlighedsforstyrrelse, såbar/covert type, fordi de er triste over alt det, andre ikke ser: At de kan noget særligt, at de ikke anerkendes af andre og derfor er meningsløst.

Det er vigtigt at kunne skelne for at behandle sygdommen korrekt. For eksempel kan grandiositetn fra manien hos en person med bipolar lidelse forveksles med grandiositeten hos en med narcissistisk personlighedsforstyrrelse, især når man samtidig behandler afhængigheder. Behandleren vil opleve, at der mangler empati og mentalisering, og det gør, at man ikke rigtig kommer igennem forsvarsmekanismerne eller oplever den store bedring, fordi fokus er rettet mod en emotionel forstyrrelse.

I et forhold med en narcissist

Lever du i et forhold med en der opfører sig ’narcissistisk’ eller mistænker du narcissisme? Det der kendetegner et parforhold med en narcissistisk person er:

Ofte vil man som den anden ikke føle sig hørt. Det er svært for den narcissistiske part at møde den andens følelser. De har ikke empati, så deres fornemmelse af den andens følelser er indlært og kræver, at de gør sig umage. De har ikke den naturlige fornemmelse af, hvordan man validere den andens følelser og vise forståelse. Gaslighting, jalousi og vredesudbrud er meget almindeligt, hvis man er i parforhold med en narcissist.

Jeg har skrevet en artikel, der specifikt handler om, at leve i et narcissistisk parforhold, om hvordan man spotter mønstrene, kommer ud og sætter grænser. Den artikel kan du læse her. Du kan også høre mit afsnit i podcasten om narcissisme og om det, at leve i et forhold med en narcissist. Den kan du høre her

 

I terapi som pårørende

At få hjælp af en psykolog, der ved noget om narcissistisk personlighedslidelse kan være en stor hjælp:

  • At have en allieret, hvor man føler sig tryg nok til at berøre de mørke steder i sindet, hvor tvivlen og usikkerheden bor.
  • At komme af med frustrationerne og kunne identificere sine grænser.
  • At finde ud af, om der er nogle ødelagte områder i en selv, der bliver valideret af at være i forholdet. Om man ubevidst søger nogle belønninger, som narcissisten giver en og gør en afhængig af.
  • Det er ofte set, at børn af narcissister finder en partner der er narcissistisk: De har brugt hele deres barndom til at gøre, hvad en anden ville have og er derfor tryg/bekendt med, at føre det mønster videre i det voksne liv. Psykoterapi er en vej til at gøre op med det mønster.

Du er altid velkommen til at skrive en mail til mig og booke tid, hvis du kunne tænke dig at starte i forløb: kontakt@cleoh.dk