28 68 00 44 kontakt@cleoh.dk

Personlig udvikling 

Rejsen tilbage til dig selv – med alt hvad der er dig. 

For dig der ønsker, at være den bedste udgave af dig – og kunne rumme den mindre pæne også!

Nu tog jeg tiden til den mentale hovedrengøring! 

Vi har så travlt altid. Enten er det det ene, eller også det andet. Og vi har altid undskyldninger for, hvorfor vi ikke har tid til at stoppe op og skabe en ændring. 

Men tid er noget vi tager os! Vi har en masse forgængelige, fysiske ting i livet, som forsvinder så snart vi dør. Det eneste og vigtigste vi har i livet, når alt kommer til alt, er tiden vi er her. 

Overvej et øjeblik: Hvorfor skulle du ikke have tid? Er der undskyldninger der holder dig tilbage? Og hvordan udvikler du dig, lige nu? Hvornår har du sidst lært noget nyt, som skabte en positiv forandring? 

 

Mig-tid

I alle travle hverdage, uanset hvem vi er, har vi engang imellem brug for “mig-tid”. Nogen har brug for mere end andre.. Men Mig-tid er når du er alene, med noget der kun er for dig. Det er den tid hvor du gør de ting, du måske helst vil være alene med (lægge en ansigtsmaske, læse en bog, høre podcast, ja, onanere eller presse bumser ud… alle de private, små ‘treats’ vi giver os selv – og helst uden tilskuere).

Men mig-tid er også selvudviklende psykoterapi. For dette er et rum, hvor du kan være helt dig selv, som du er, og se det du frygter i øjnene. Det er her vi kigger på de gamle mønstrer, renser ud i de dårlige vaner og lægger planer for fremtiden, så du får mere af det, du drømmer om. Om det er tid, kærlighed eller karriere.

Det er en treat – det er mig-tid.

Selvudvikling er, at give sig tid til at stikke en kæp i hamsterhjulet og spørge sig selv, om man bevæger sig i den rigtige retning. Det er selvomsorg og accept – og samtidig udvikling, retning og bevægelse. Det er inspiration, energi og mening. 

Start i egenterapi 

 

Supervision og egenterapi

Til behandlere tilbyder jeg også supervision og egenterapi, som en del af din uddannelse.

Til præ-autoriserede psykologer:

Jeg er autoriseret og du kan derfor få supervision/egenterapi som led i din autorisation. Jeg tilbyder både individuel supervision og gruppesupervision, hvis du kan samle supervisander. Jeg tager udgangspunkt i en eklektisk tilgang. Læs mere her. 

Til sexologer:

Jeg er godkendt som egenterapeut til sexologuddannelsen. 

Til psykoterapeuter: 

Hør mere på din skole for godkendelse til supervision og egenterapi, reglerne kan være forskellige afhængigt af kurset. 

 

 

Selvudvikling med en spirituel åbenhed

Hvornår har du sidst lært noget nyt?

Eller haft fokus på et udviklingspunkt i dit liv?

Arbejdet med dine værdier? 

Dette kan være relevant at spørge sig selv om engang imellem. Ikke fordi vi altid skal være i en udvikling eller bevægelse – men for at have bevidsthed om vores liv, og om vi får mest muligt ud af det. Om vi træffer de rette valg. Om vi hviler lige så meget i os selv, som vi ønsker. 

Du er velkommen hos mig, uanset hvilken personlig interesse, religion eller spiritualitet du dyrker. Jeg ved en hel del om den spirituelle verden og anser mig selv som et spirituelt menneske. Privat er jeg selv buddhist. 

Mange oplever en tilbageholdenhed i forhold til at tage kontakt til en psykolog i forhold til selvudvikling, fordi de frygter en konservativ eller fordomsfuld behandler.

Jeg vægter den åbne og nysgerrige samtale meget højt. Det kan godt være, at jeg ikke ved så meget om engle, eksempelvis, men så vil jeg spørge ind til dig og din spirituelle vej med åbenhed og nysgerrighed. Sammen vil vi lave et skræddersyet selvudviklingsforløb, uanset din spirituelle vej.

Af områder og spirituelle retninger, som jeg selv finder meningsfulde og berigende: Buddhistisk psykologi, meditation, mindfulness, tantra, taoisme og kvinde- og mandegrupper.

Jeg gør opmærksom på, at jeg ikke tilbyder ‘spirituel vejledning’ jf. de ‘Nordiske etiske retningslinjer for psykologer’, men at jeg tilbyder selvudvikling, hvor du kan føle dig fri til at fortælle om din spirituelle rejse og føle dig forstået og spejlet.

Jeg er klar til forandring

 

.. men hvor skal jeg starte? 

Den første session bruger vi på at lære hianden bedre at kende. Du bliver inviteret til at fortælle om dig selv, dit liv, din barndom og det, der er relevant for det kommende fokus i terapien. Jeg skal nok sørge for at holde rammen og vi vil i løbet af den første session aftale nogle mål og delmål – på den måde bliver det nemmere for os begge at arbejde os derhen og senere at kunne se forandringerne. 

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale på tlf. 28 68 00 44 eller skrive til kontakt@cleoh.dk 

Du kan booke tider direkte her på hjemmesiden eller på min kliniks hjemmeside, Innervention.

Har du spørgsmål?

8 + 13 =