Anbefaling af psykolog i København – Her kan du læse hvad mine klienter siger.

Klienters udtalelser og anbefalinger

Leder du efter anbefalinger og udtalelser, så du har en fornemmelse af, hvem du træder ind til? Det er vigtigt at få løbende feedback og respons på det terapeutiske arbejde. Her kan du læse nogle anbefalinger og få et billede af, hvordan mine klienter oplever deres forløb.

“Tak for et godt forløb. Her efter forløbet, kan jeg se og mærke en stor udvikling fra start til slut. Du har hjulpet med sætte nogle nye perspektiver, der har gjort, at jeg har kunnet komme videre og udvikle mig. Jeg sætter stor pris på og er meget taknemmelig for den rådgivning og sparring, som du har ydet under forløbet.”

Jesper, 31 år, konsulent.

“Cleoh har med sin omfattende viden og empati været i stand til at hjælpe mig videre fra depression og dybe traumer.  Jeg er hende meget taknemmelig og anbefaler hende altid, når venner spørger efter en god psykolog!”

Sanne, 40 år, sælger.

“Vi var meget travle. Lidt for travle, kan man sige, og tiden forsvandt bare. Pludselig sad vi der, 10 år ældre, med flere forpligtelser og børn, men følelserne var blevet.. Anerledes. Vi var de bedste venner og det var ligesom det. Vores forløb hos Cleoh var sidste udkald inden skilsmisse, for der var hverken passion eller kærlige ord tilbage i os. I parterapien lærte vi at kommunikere både mere kærligt og indfølende, men også selvstændigt og hudløst ærligt – og det har været en befrielse for os begge. Det sammen med de konkrete nærværsøvelser vi fik med hjem, gjorde, at vi genfandt gnisten og lysten til hinanden. Vi kunne ikke have gjort det alene – det er umuligt at se egne mønstre udefra. Cleoh holdt spejlet op foran os og viste os både vores roller, adfærdsmønstre, behov og længsler. Bebrejdelser og angreb blev skiftet ud med kærlige intentioner. Tak.”

Kristinna, 42 år og Anders, 47 år.

“Jeg havde kørt mig selv meget hårdt i flere år. På jobbet tog jeg uden kny alle opgaver der blev kastet efter mig og derhjemme var jeg konstant en servitrice for min mand og børn. En dag sagde min krop stop: Jeg fik stress. Problemet var, at jeg ikke selv kunne mærke det. Jeg havde vænnet mig til hjertebanken og konstant uro og nervøsitet. Takket være forløbet hos Cleoh har jeg nu fået styrke til at sige fra, før det går galt igen. Min krop og psyke er ‘kalibreret’. Jeg har ikke lyst til at gå ned med flaget. Stress-forløbet hos Cleoh har ikke kun været stress-behandling: Jeg har fået evnen til at grine lidt af mine tanker, rumme alle mine følelser, sætte grænser, være gladere, lytte til mig selv, være mere autentisk. Og så har jeg fået styr på mine værdier – og fået lavet en fremtidig ‘plan’, der vil sikre mig, at jeg husker de første advarselssignaler, og reagerer – første gang.”

Benedikte, 52 år, HR

“Først troede mine forældre at jeg var skoletræt og stresset. Men under den første samtale spurgte Cleoh grundigt ind til alle mulige symptomer, også det, der var svært at tale om. Det stod hurtigt klart, at jeg havde en svær depression og socialangst. Cleoh hjalp mig på vej, så jeg kunne få en henvisning til en psykiater. Det var et stort skridt, men jeg kunne ikke overskue alternativet, nemlig depressionen. Psykiateren var helt enig i Cleohs udredning, og sammen hjalp de to mig på benene igen. Det var en befrielse at vide, at der ikke var noget galt med mig direkte, men at det var depressionen der havde malet hele min verden mørk. Efter fire samtaler var de værste depressive fælder ryddet af vejen. Så kom angsten snigende. Efter yderligere to samtaler havde jeg redskaber nok til selv at håndtere og rumme den, når den banker på. Jeg får engang imellem angstanfald, men jeg er ikke bange for dem og jeg kan styre dem. Jeg er så taknemmelig for Cleohs skarpe og ærlige tilgang. Tak – I har virkelig reddet mig på målstregen.”

Lisbeth, 21 år, studerende.

“Jeg fik Cleoh anbefalet af en bekendt, da jeg havde tvangstanker. De var så dystre og tabuiserede. Cleoh mødte mig åbent og uden fordomme. Det var en kæmpe lettelse for mig. Jeg var så bange for at blive tvangsindlagt, da tankerne blandt andet handlede om, at andre vil mig det ondt. Cleoh startede ud med at præsentere en plan over, med hvilke metoder vi vil arbejde med hvad og hvornår. Jeg fik overblik og jeg havde indflydelse. Det var så dejligt! Tanken om at slippe for samtaler uden retning eller formål var en lettelse. Jeg har før været til psykolog og min tillid var meget lille. Cleoh var så god her. Først arbejdede vi med at undersøge indholdet af tankerne. Så dykkede vi ned i fortiden, hvor jeg fik svar på ‘hvorfor’. Derefter arbejdede vi med terapi mod tankemylder og tvangstanker. Hver gang kom jeg hjem med et nyt håb og hjemmeopgaver. Hjemmeopgaverne var svære i starten, men øvelse gør mester! Efter et par uger kunne jeg mærke, at det virkede! Det var verdens bedste investering. Idag er jeg helt fri af mine tvangstanker. Jeg kan bevæge mig frit i verden, uden at være beskæftiget af de larmende katastrofetanker. Jeg giver Cleoh mine varmeste anbefalinger!”

Sabrina, 28 år, havearkitekt.

“Jeg kom til Cleoh, fordi jeg havde mistet sexlysten. Jeg havde selvlede. Min kæreste forgudede mig, men det var ligemeget, for jeg kunne ikke elske mig selv. Cleoh præsenterede mig for en række øvelser og tankeeksperimenter i terapien og hjemmeøvelser. Efter tre uger kunne jeg mærke min krop og min lyst blev vakt til live igen. Det er så dejligt!”

Stine, 32 år, ergoterapeut

En fælles oplevelse jeg har bemærket løbende, er at klienterne:

  • Opnår selvindsigt og får øje på de blinde vinkler, som man ellers ikke selv er i stand til at være bevidst om.
  • Problemet aftager: Efterhånden mærker klienten, at det der til at starte med var et kolossalt eller smertefuldt problem, efterhånden aftager og forsvinder. Det gør det fordi problemet bliver bearbejdet, klienten får handlemuligheder og styrke og kommer ovenpå. Det, der til at begynde med var angst-fremkaldende bliver lige så stille perifert og fokus flyttes til selvudvikling og en lysere fremtid.
  • Får et langt højere selvværd og en følelse af at blive set og hørt. Mange starter et forløb med frustrationer, tvivl og manglende selvomsorg. Et af de grundlæggende kendetegn ved god og dyb psykoterapi, uanset tema og diagnose, er at klienten bliver bedre til at mærke sig selv, får øget selvtillid, bliver gladere og potentielt blomstrer!
  • Føler sig rummet og mærker, at der er plads til deres hemmeligheder, uanset hvor tabuiserede eller smertefulde det er. Dette skaber et rum af tryghed og ærlighed.
  • Får øjenåbnere, bliver rørt og måske provokeret. Det er godt, det betyder at der sker noget, at det rykker og at klienten er i stand til at give feedback. I det terapeutiske rum skal der være plads til at korrigere og tale om det, der sker her-og-nu. Også når det kan virke konfronterende. Det at konfrontere følelser er nemlig terapeutisk i sig selv, hvis det sker under sikre og professionelle omstændigheder med empati og dialog.
  • Simpelthen bliver gladere. Når gamle mønstre gøres bevidst, traumer behandles, selvværdet øges, relationerne fungerer bedre og problematikken bliver håndterbar eller forsvinder, bliver man lykkeligere og gladere, fordi mange byrder er lettet.

Anbefaling psykolog København: Nedenfor kan du se de udtalelser jeg har fået gennem de sidste to år. Du kan altid kontakte mig på

kontakt@cleoh.dk eller 28680044 hvis du vil høre mere om min terapi eller booke en session.