Parterapi – hvad går man ind til?

Parterapi – hvad er det helt præcist?

Definition, tal og teknikker! 

Igennem historien har det været set som individuel terapi bare med to, men det er derimod arbejde med selve relationen. Parforholdet er derfor genstanden for behandling.

 

Det der er noget af det særlige ved parterapi er, at det ikke er begge klienter der er indstillet. De kan være uenige om, hvornår vanskelighederne startede og om der overhovedet er nogle. For terapeuten handler det om at tage højde for begge parter, at holde en balancen mellem to forskellige perspektiver.

 

Det kan være vanskeligt at måle effekt af parterapi videnskabeligt, da det er forskelligt hvad endemålet mellem parrene er. Nogle går ind i parterapi og er afklaret med at de vil skilles, andre vil holde op med at skændes og andre vil have forelskelsen tilbage. De fleste undersøgelser tester derfor par, der har besluttet at de vil prøve at blive sammen og måler på parforholdstilfredshed. Man antager at høj tilfredshed fører til succes i forholdet og omvendt.

 

Hvorfor oplever man kriser i parforholdet?

 

Forstærkende slitage:

– Det, der til at starte med var spændende hos den anden, bliver over tid til irriterende vaner .

– Partnerens forskelle fra en selv bliver irriterende. Til at starte med skabes der balance og med tiden bliver det modsætningsfyldt og skaber konflikter.

– Tiltrækningsmekanismerne kan polariseres og man bliver mere forskellige end til at starte med, hvis man ikke kan perspektivere den andens syn.

 

Professor i psykologi John Gottman mener, at kursen mod skilsmisse både er kontinuerlig og disrupt. Han har fulgt par fra de mødtes til de skiltes: Hvordan de mødes og hvordan  hverdagen skaber små sprækker (kontinuerlig). På et tidspunkt er der sket noget, der skubber den ene ud (disrupt). På det tidspunkt hvor den ene tænker, at det ikke er godt for mig, ruller snebolden. Men uden at den anden ved det, for par snakker sjældent om tilfredshed.

Problemet er at de henvender sig for sent. Man skal derfor ramme par, inden de ”flipper over” til beslutningen om brud: Man skal hjælpe dem mens de kan tage imod og er motiveret for hjælpen.

 

Henvendelsesårsager – de tre hyppigste:

– Kommunikere dårligt og har konflikter

– Følelsesmæssigt nærvær er væk

– En part ønsker skilsmisse.

 

Individuel vs. Parterapi:

 

Klienten taler om hvad der er sket siden sidst (indi), hvor man i parterapi arbejder med kontekst nu og her. Interventionen sker direkte, mens relationen er der. Man kan genspille konflikter, og reparere dem med støtte. Det sker live og er krævende for terapeuten, men det giver udbytte. Man sidder med parret og kan skabe nærhed mens det er der.

Når man har en individuel klient skal man være ikke-dømmende. Og det skal man også overfor to i et par, der dømmer hinanden. Man kan ikke spejle på samme måde, da man skal tage følelsen ud af det han/hun siger så den anden ikke bebrejdes. Hvis man spejler en bebrejdelse, tager man parti.

 

Hvad laver man i selve sessionen? Essensen?

– Udvider perspektiverne, ser det fra hinandens ståsted

– Udløser bløde underliggende følelser og behov i stedet for hårde forsvar.

– Understøtter både talerens og lytterens effektivitet.

 

Forskellige terapeutiske mål

Man kan enten arbejde med at ændre adfærd og skabe forandring og nye mønstre. Eller ændre tanker og skabe accept af den anden.

 

Terapi eller skilsmisse?

42,7 % af alle ægteskaber indgået i 2012 bliver skilt inden 2050 ifølge Dansk Statestik.

Skal man sætte ind med mere parterapi set ud fra børnenes perspektiv? Det kan give mening for mange, men for de forældre, hvor der er et særligt højt konfliktniveau, er det ofte bedre at skilles. Konfliktniveauet er en sigende variabel for, om parterapi eller brud er bedst. Man skal heller ikke glemme, at parterapi også kan være hjælp til at skilles på en bedre måde, mere fredsfyldt og kærlig måde.

Det virker!

Men til gengæld viser flere studier, at parterapi virker! I en undersøgelse blev knap 50% af parrene sammen, da de blev spurgt 5 år efter de havde modtaget terapi. Det kræver derfor at man er motiveret for at arbejde med det – eller om man er flippet over til beslutningen om brud.

 

Psykolog eller sexolog København

Hvad kan man egentlig forvente sig af professionel samtaleterapi? Og hvad skal man vælge, psykolog eller sexolog?

– Er et spørgsmål jeg har hørt mange gange. Denne blog tager udgangspunkt samtaler med venner og tilfældige i byen og på den anden side har jeg søgt svarene i min erfaring med klinisk psykologi og sexologisk samtaleterapi.

Som minimum kan vedkommende huske dit navn når du kommer anden gang (jo, jeg har talt med en, der oplevede det modsatte).

Blomstring: Jesper Bay (læge og forfatter) fortalte mig på et tidspunkt, at jo dybere krise man er i, jo mere og vildere blomstrer man, når man kommer over på den anden side.

Du kan som minimum forvente, at din problematik er blevet mindre generende, men hos den specialiserede og dygtige psykolog/sexolog når man også andre perspektiver, lærer nye ting og udvikler sig. Er man vokset mentalt, har man fundet mere glæde, viser det sig som ringe i vandet: Man bliver mere aktiv, får mere livslyst og drive – og det smitter på det ydre.

En kompetent terapeut kan derfor være med til at lære dig selv bedre at kende, nå ind til dig selv og se dig selv blomstre. Lære dine grænser, lære noget nyt og komme gamle mønstre til livs!

“Men hvad med at tage parti? Rotter de sig ikke sammen med konen, hvis man er til parterapi?”

Nej, som psykolog er man trænet til at “nulstille” sig selv før hver session. Mange benytter sig af mindfulness-træning eller anden meditation. Derudover er der terapiformer, hvor man dyrker det at være åben, lyttende og undersøgende. Og hvor man skal være djævlens advokat overfor ens egne antagelser.

 

Samtaleterapi, hos en kompetent terapeut, er ikke blot venindesnak, gode råd og klap på skulderen. Faktisk ingen af delene. En skarp og dygtig behandler, der har en god og tillidsfuld kontakt er opmærksom. Vedkommende vil være bevidst om, hvad der er på spil og har trænet en god fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig. Hvorfor man vælger dét ord, og hvad det betyder? Hvad ligger der under?

Og nej. Gode råd kan man ikke bruge til noget som klient. Nye veje, nye perspektiver og indgreb i hverdagen skal komme fra en selv! Den indre motivation og drive er dét der rykker. Gode råd er kun gode, hvis man beder om det fra en ven – med mindre det er ganske tekniske anvisninger og vejledning fra en sexolog

 

“Hvor mange sessioner skal man til for at det rykker?”

Første session handler først og fremmest om at tale rundt om, hvad der sker – lægerne kalder det anamnese. Det er også her man lærer hinanden at kende, skaber den gode kontakt og åbner op for de aller første spæde nye perspektiver. Alt sammen gennem aktiv lytning, at være tilstede og senere tilpas udfordrende spørgsmål – spørgsmål der får en til at stoppe op og tænke. Efter den første session skal du komme ud med noget nyt – men alle dine bekymringer er ikke løst på dette tidspunkt. Det kommer an på din situation, hvor meget arbejde du lægger i terapien og hvor dygtig terapeuten er.

 

Du behøver ikke frygte papegøjesnak. Så er terapeuten ikke god nok til at spejle på en naturlig og flydende måde, men hvor det bare er gentagelser af det, du siger.

 

Du kan forvente, at arbejdet ikke kun er i terapien. Mange gange får du “hjemmeopgaver”, så det nye implementeres i hverdagen og holder! Til gengæld kan du bevæge dig fysisk væk fra terapilokalet, hvilket er rigtig rart for at skelne og komme på afstand af det, der dukkede op i sessionen.

 

Og til sidst kan du forvente, at det der siges i terapilokalet, bliver der. Vedkommende har ofte tavshedspligt, og hvis du er i tvivl, så spørg! Det er din sikkerhed for, at du kan tale åbent uden at lægge bånd på dig selv, hvilket er grundlæggende for terapi.

 

Orgasme: Få den tilbage ved at give slip

Det hotteste emne indenfor sex har i lang tid været de mystiske orgasmer. Ofte finder man en ny orgasme, senest meditationsorgasme, som bliver det nye ”must” for de avancerede. Det at have fokus på orgasmen og alle de ting man vil nå at opleve blokerer ironisk nok selve orgasmen, da det virker som forstyrrende tanker for den enkelte. Løsningen er nærvær og nydelsesfokus i stedet, udtaler Sexolog Cleoh Dharma Søndergaard.

Cleoh holder jævnligt kurser for private, firmaer og polterabender. Hendes indtryk er, at det mest udbredte problem hos dem, der ikke kan opnå orgasme, er presset fra sig selv og partneren. Når kursisterne går igennem kurset sker der en opblomstring og en frihed udfoldes, fordi de lærer at skifte fokus – til selve nydelsen.

I medierne og sexbutikkerne inddeles målet (orgasmen) i kategorier, alt efter præferencer og erfaring. Nogle jagter den ultimative g-punktsorgasme, andre har det fint med klitorisorgasmen. Sexlegetøj er opdelt efter orgasmen og kropsdelen det skal bruges på. ”Det er brugervenligt og overskueligt, og derfor godt indrettet til kunden. Problemet er at den grundlæggende bund for at opnå en orgasme til at starte med, ikke kan købes i butikkerne og bliver glemt i medierne,” udtaler Cleoh Dharma Søndergaard der er sexolog og indehaver af www.cleoh.dk.

En orgasme er en sammentrækning eller vibration i musklerne, der skaber nydelse og en kildende fornemmelse. Det udløses af hormonet ……… der arbejder refleksivt. Når det gør det, kan det ikke styres af viljen. Man kan derfor ikke sætte sig for at komme, selvom man måske gerne vil glæde partneren eller er bange for at skuffe vedkommende. Eller bare gerne vil nå klimaks.

Netop klimaks og det målorienterede syn, er det der sætter en stopper for rigtig mange af Cleohs klienter. Hun lærer dem ofte at meditere, onanere med hele kroppen, dyrke intimitet med partneren og skaber derved ro og nyt fokus på selve nydelsen og processen i sig selv.

I stedte for at fokusere så meget på den optimale orgasme, som er så meget oppe i medierne, skal man huske hinanden og kærligheden, under selve akten. Her vil der være større nydelse med kys og lidenskab i stedet for de 10 sekunders orgasme. Nydelsen og berøringen skaber endorfiner, hvilket giver en lykkefølelse. Dette skaber til gengæld flere følelser mellem partnerne i parforholdet, både i selve akten og i hverdagen generelt.

Cleoh har tidligere erfaringer fra kursister og klienter og hun oplever igen og igen det samme mønster. Langt de fleste der har svært ved at få orgasme, som ikke er af fysisk grund, har også svært ved at være mentalt tilstede i selve akten. Tilbagemeldingerne efter endt kursus skinder igennem af lykke og blomstring: Nydelelsesfokuset har erstattet orgasme- og selvfokus. Andre får redskaber gennem meditation og intimitetsøvelser til at lægge forventninger, præstation og gøremål fra sig.

Ved at arbejde med at ændre ens fokus kan det smitte af på resten af forholdet og sexlivet: Mere nydelse under sex frem til orgasmen, der i øvrigt bliver mere intens. Dette skaber grobund for glæde og åbenhed mellem partnerne. Hvilket igen giver plads til ærlig kommunikation, ønsker og behov, hvilket giver mere intimitet, der igen er nødvendigt for at have lyst til hinanden. Derved er den gode cirkel eller det kærlige mønster skabt.