Hvordan føles en depression?

depression

Depression – hvordan føles en depression og hvordan kommer jeg videre?

Ved depression føles alt tungt og mørkt. Intet synes at have håb eller en lys fremtid. Og alt er uoverskueligt. Ja, som du kan se, er tankerne ofte præget af at være alt-eller-intet. Det er ofte sådan man automatisk har en tendens til at tænke, når depressionen har taget sit faste tag om en.

Jeg har også lavet en video om depression, men her er en artikel, så du kan læse lidt dybere ind i det.

Mange oplever, at det er svært at komme ud af sengen om morgenen: Man har ikke lyst til noget og heller ikke energien til at komme op. Måske raser de mørke tanker allerede når man åbner øjnene og derfor virker alt uoverskueligt. Derfor har man mere lyst til at sove videre.
Rent neurologisk opstår der her et problem, der bider sig selv i halen i forhold til den depressives adfærd. Når man har en middel til svær depression, er aktiviteten i det executive system (lokaliseret i frontallapperne, foran i hjernen) nedsat. Det executive system er hjernens “igangsætter” eller dirigent. Her skabes overblik, drivkraft og evnen til at samle eller sortere i informationer. Når man har en depression er det derfor svært at skabe et overblik over, hvad man skal i løbet af dagen og de delopgaver, man skal igennem, for at komme derhen. Alt bliver selvsagt uoverskueligt og med det følger ofte overvældende opgivenhed. “Jeg dur ikke til noget”, “mine venner fortjener bedre”, “hvorfor er det så svært, hvorfor er jeg så dårlig og dum?” er meget klassiske tanker der følger tilstanden.
Mange med depression har derfor en tendens til at bære på dårlig samvittighed, skyld og skam. Skyldfølelsen og selvværdet, der er helt i bund, bliver så katalysatoren for flere automatiske, negative tanker og på den måde kan en dyster spiral starte: “jeg kan ikke forsørge min familie, de fortjener bedre uden mig”.

Pårørende til deprimerede kan føle sig meget uforstående overfor, hvad der sker. Fra deres perspektiv ser de en partner eller ven, der er meget træt og virker bekymret. Afhængigt af, hvor åben eller bevidst personen er omkring sin depression, kan den pårørende måske ikke få meget af vide. En partner kan undre sig over, hvorfor den anden ingen energi har, ligger på sofaen hele dagen eller virker mut.
Forklaringen er en blanding af neuropsykologi og kognitiv psykologi; Fordi personen ikke har overblikket eller overskuet, på grund af den nedsatte aktivitet i det executive system og nedsatte lykkehormoner, er det enormt svært at sætte igang: Komme op, tage tøj på, påbegynde aktiviteter. Personen overvældes med skyldfølelse og paralyseres af mørke tanker. Dertil kommer at hukommelsescentret også er sat tilbage under en depression; vedkommende har svært ved at huske planer, positive oplevelser og har generelt lave koncentration. Tendenserne kan derfor lede til mere indre skældud.
På den anden side er de negative automatiske tanker enormt virkelige for personen. De er sandheden og hele sandheden. Evnen til at træde et skridt tilbage og forholde sig observerende eller kritisk til sine tanker er sat ud af spillet. Derfor er det svært at dele tanker med en partner som “jeg har de her enormt ubehagelige bekymringer der dræner mig”.

Hvad kan jeg med depression gøre?

Det første og vigtigste du kan gøre, altså brandslukningen, er måske også det der er sværest: At komme ud og aktivere dig. Ja, det lyder måske som noget en lidt kold læge kunne finde på at sige. Men der er noget om det. Inaktivitet har nemlig en selvforstærkende effekt rent neurologisk, både for det executive system og hukommelsen. Samtidig har det en vital effekt at gå ture, få frisk luft, se på natur og være i kontakt med andre mennesker og endda dyr. En af forklaringerne er, at hvis man er ude og kigger på ting, der er uden for en selv, bliver man distraheret: Tankerne får ikke meget plads at boltre sig på, fordi man er sansende og får et frisk pust. En gåtur uden et bestemt formål er også meget brugt blandt forfattere eller opgaveskrivere der har skriveblokade; man sidder fast i tankerne uden at få noget på papir, men efter en gåtur – at klare hovedet – går det nemmere.
Lav et aktivitetsskema for resten af ugen eller bed din partner eller ven om hjælp til at lave det. På den måde får du et klart overblik over ugen og “tvinger” dig selv til at skabe aktiviteter, som du kan møde op til og derved skabe mere mening i tilværelsen. Tag kontakt til dine venner og sørg for adspredelse. Husk at det at ligge og lave ingenting, kan være forværrende for din situation.
Kontakt dine nærmeste og fortæl, hvordan du har det. Ét er at det kan være helende at dele og få lettet hjertet, men et andet er det lavpraktiske. Hvis du en dag får det endnu værre, er de orienterede og kan træde til med en sofa at sove på, transport, kontakt til arbejdsgiver eller lignende. Dit netværk er også dit sikkerhedsnet. Der er intet der føles mere ensomt, end at være alene med sine negative tanker og problemer.

Start i terapi!

Hvis du har en let til middelsvær depression er psykoterapi, eventuelt kombineret med SSRI/antidepressiva, det mest effektive. Her får du en sparringspartner, der støtter dig gennem hverdagen og giver dig konkrete analyse-redskaber til at forholde dig til dine tanker. Tankemylderet bliver derfor nedsat og du kommer ud med mange flere alternative, positive og realistiske tanker på hånden. De gode tanker skal indarbejdes som nye vaner og hjælpe dig, når du overvældes at tankemylder og katastrofetanker. Gennem terapien får du også øje på dit enestående potentiale, du ser hvad der gør dig speciel og unik. Du får opbygget ny selvtillid – hvilket skaber drivkraft.

Lyst – drivkraft – energi

Er de tre elementer en person med depression mangler mest af. Lysten er for eksempel appetit på mad, på livet, lysten til at lave noget eller se en film. Alt virker gråt og intetsigende, når man er ramt af depressionens mørke tåge. Drivkraften er det drive jeg talte om tidligere: det er igangsætteren, der står op om morgenen. Det er evnen til at rejse sig fra sofaen og gå igang med det, man netop sad og overvejede at gøre. Det lyder måske simpelt, men den energi der skal til for at gå fra tanke til handling, det rum derimellem, er enormt stort for mange med depression. Energi er både mental/kognitiv energi og energi i kroppen. Når man har en depression er man ofte træt, kan ikke koncentrere sig, har lyst til at sove, og trivielle opgaver føles uoverskuelige. Det er den manglende energi, der spiller et puds.

Vinterdepression?

Forleden skrev jeg en artikel til Alt for damerne om vinterdepression: Her er det netop disse tre komponenter der gør sig gældende – men særligt ved den manglende energi. Ved en svær depression er ens tanker meget påvirket – det er de ikke i samme grad ved vinterdepression.

Hvad kan jeg som pårørende gøre?

Spørg ind og vis åben nysgerrighed. Det sidste en med depression har brug for, er bebrejdelser og vrede, da det understreger de depressive tankers sandfærdighed. Vær accepterende omkring personens sindstilstand og vis interesse og engagement. Med dette mener jeg, at der er en svær balance mellem at støtte personen og at “handicappe” personen: Hvis vi accepterer for meget, for eksempel at personen må blive ligggende i sengen hele dagen og ikke tale med nogen, “handicapper” vi personen ved fastholdelse i det der er usundt. Det bedste er at tage styringen kærligt og guide personen i den rette retning. For naturligvis vil personen gerne ud af den depressive tilstand, men det er et præmis for depressionen, at vedkommende er opgivende og ikke ved hvordan. Derfor kan du som pårørende lave aktivitetsplaner, tjekke op på aftaler, lave telefonlister, tage personen med ud og gå, se venner sammen og sørge for at lægge aftaler med en psykolog eller kontakte lægen. Det kærlige, forstående skub.

Med venlig hilsen Cleoh Søndergaard, cand.psych.

Jeg håber at denne artikel har givet indblik i depressionens mørke verden, og at denne viden kan lede til mere empati. Kan du genkende noget fra artiklen og ønsker du at starte i terapi, er du meget velkommen til at ringe på 28680044 eller klikke her for at booke samtale.

 

Myter om orgasme

De mange forskellige slags orgasmer – og andre myter

 

Denne blog kommer til at handle om manges ønske, når det handler om seksualitet og et bedre seksualliv: Orgasmer! G-punkts-, skede-, anal-, helkrops- og sågar brystvorte- og øreflipsorgasme! Hvad gør dette øgede fokus egentlig ved os?

 

Undersøgelser viser, at rigtig mange simulerer orgasme, hvilket er et tegn på, at målet for selve akten er orgasme. ”Øh, ja,” tænker du måske, ”og hvad så?” Det der er på spil for at kunne opnå orgasme er – specielt hos kvinder – en refleksiv og automatisk reaktion i kroppen, som man ikke kan kontrollere ved ønsketænkning. Når fokus er på orgasme, når tankerne er et andet sted, mindskes sansningen og nydelsen – og orgasmen gemmer sig. Det er først når man kan gå ind i nydelsen og være tilstede, at den for mange kommer af sig selv. Orgasme er ikke viljestyret, men reagerer ofte modsat.

 

Der er meget opmærksomhed på sex og orgasme i medierne og antallet af swingere er eksploderet de seneste år. Folk tager i højere grad stilling til deres seksualitet og det prioriteres. Det er fantastisk, både for seksuel sundhed og basis for personlig udvikling. Men denne frigjorthed skaber også reaktioner og modreaktioner: Normaliteten afstemmes. Mange føler sig aseksuelle eller uinteresserede, andre oplever præstationsangst eller føler sig fortabte og giver op, simpelthen fordi de ikke har nær så meget lyst, som de tror andre har. Manglende lyst kan også komme fra følelsesmæssige, fysiske eller interpersonelle udfordringer.

 

Det nye fokus!

 

Hvis vi kan fjerne øjet fra målet og i stedet flytte fokus over på processen er vi nået virkelig langt: Ophidselsen skal i fokus! På den måde bliver den fysiske sansning tydeligere og man mærker sig selv: Liderligheden, varmen i kroppen, begæret, hengivenhed og det sunde kontroltab!

Ved at dyrke ophidselse og nydningen i sig selv undviger man også en anden dårlig vane: Byttehandlen. Er fokus på orgasmen opstår byttehandlen: Man giver for at få, eller man får og giver bagefter for at sige tak. Nærvær træder i baggrunden og fremtidstænkning kommer i vejen, på orgasmen. Hvis det er fint med en er det naturligvis ok. Men hvis øjeblikket, nydelsen og ophidselsen dyrkes, kommer man langt tættere på hinanden! Hvert strøg føles kraftigere, fordi ens tanker er på det, man kanaliserer energierne på det der sker. Ja, det lyder meget mindfuldt og healende – og det er det også.

 

Ja, der er mange slags orgasmer, hvis man deler dem op i kropsdele (klitoris, g-punkt, skede, anal, bryst og sågar øreflipsorgasme). Men 44 % af kvinderne i en undersøgelse svarede ja til, at de er i tvivl om, hvilke slags orgasmer de kan få. Og det er klart, når langt de fleste har nemmest ved at opnå klitoris orgasme – specielt hvis de berøres andre steder samtidigt!

 

Modreaktion: Tantraens voksende popularitet.

 

I tantra er fokus på det relationelle mellem parterne og følelser. Man dyrker den stærke forbindelse og øver sig i at vise kærlighed og hengivenhed. Ved tantra lærer man at bruge energierne i hele kroppen og det kan kun lade sig gøre ved at være tilstede. Man åbner hjertet og lukker sin partner ind – både mentalt og bogstaveligt.

Orgasmen er ikke i centrum her, men det er en fed bonus. Hvor den normale orgasme tager få sekunder, kan det i en tantrisk seance tage flere minutter! Det kommer i bølger gennem hele kroppen, forsvinder lidt, og kommer så tilbage. Derfor er selve orgasmedelen i tantra også langt mere flydende og mindre vigtig.

 

Der er også kommet et øget fokus på tantra og jeg er ikke i tvivl om, at interessen er sund og meget, meget udviklende for seksualiteten hos den enkelte. Den nye, ældgamle måde at elske på kan forebygge og bekæmpe præstationsangst og øge intimiteten hos parret.

 

Har du også svært ved at opnå orgasme? Hvad med din kæreste? Synes du det kan være svært, at være helt tilstede, når I elsker? Eller er du interesseret i at få bedre orgasmer?

Jeg behandler ofte orgasmeproblematikker og er specielt interesseret i dette emne! Besøg hjemmesiden eller ring til mit kontor, så taler vi om det. Jeg har mange års erfaring med orgasmetræning, nydelse og tættere nærhed og tilbyder sessioner og kurser til bedre og hyppigere orgasmer. Og ikke mindst ophidselse og tilstedeværelse – der som bekendt er en del af målet.

Dræber ”lykke”piller ens sexlyst?

Udgivet på dagens.dk

Mere end 460.000 eller 1 ud af 12 danskere købte i 2011 antidepressiv medicin (Statens Seruminstitut). Men spørgsmålet blandt mange sexologer og brugere er, om det dræber sexlysten, eller om depressionen gør til at starte med: Er det hønen eller ægget – og hvad skal der gøres? Sexolog Cleoh Dharma Søndergaard har et bud.

I 2001 købte cirka 290.000 danskere antidepressiva. Der er dog også kommet flere danskere siden 2001. Hvis man tager højde for det stigende befolkningstal, er stigningen på 10 år på 53 procent. Midlerne også til andet end depression (læs mere her). Hvor mange der er i behandling for depression i forhold til for eksempel angst, har vi ikke tal for. Men det er formentlig en betydelig del af personerne, der får det mod andet end depression. Nogle kan også være ramt af både depression og angst (Statens Seruminstitut, 2012: ”Forbruget af antidepressiva 2001-2011”).

Man anbefaler at personer med let depression kan nøjes med psykoterapi, mens middel og svær depression bedst behandles med psykoterapi og medicinsk behandling. Når det handler om netop sexlyst i forhold til depressionen, kan det give en effektfuld behandling at gå til en psykolog, der også er specialiseret indenfor sexologi. Her kommer nydelsen i fokus, at vække interessen til live, at arbejde med de oplevelser der har lykkedes og at opdage nye interesser. I det hele taget dyrke de områder, der især er depressionens kerneproblematikker, som beskrevet i diagnosekriterierne nedenfor.

Set fra sexologens perspektiv, er det vigtigt at sexlivet holdes i gang, da det er sværere at komme i gang igen jo længere tid der går. På den anden side skal der også være forståelse og accept fra både personen selv og partneren. Når en sexolog arbejder med depression, er det med lystens indgangsvinkel: Hvordan får klienten mere lyst? Cleoh Dharma Søndergaard, der er sexolog og indehaver af www.cleoh.dk, oplever at: ”Øvelserne og hjemmeopgaverne hjælper parret med at genopdage hinanden og se hinanden i et nyt lys. Der er plads til dem begge og sårene heles sammen. De lærer at ytre behov, gætterierne stopper og den kærlige kommunikation får et boost!” Jo længere nede man har været, jo højere op kan man efterfølgende blomstre, tilføjer hun.

Når man har en depression, har langt de fleste nedsat sexlyst i forhold til deres normale sexlyst udenfor den depressive periode. Det går også udover lysten til livet, hverdagen, sin partner og arbejde. I det hele taget den generelle lyst og interesse.

Psykofarmaka kan generelt påvirke lyst, følelser og arousal i større eller mindre grad. Det hænger sammen med at forskellige hormoner og neurotransmittere, der stabiliseres ved behandling af angst, affektive lidelser som depression og psykoser, ofte er de selv samme der giver følelser, lyst og opstemthed. Antidepressiva kan, i den periode det benyttes, gå ud over ens evne til at forelske sig, skabe en dyb tilknytning og tillid til personen og nedsætte sexlysten. Alt det der kendetegner det tidlige forelskelsesstadie; den intense romantiske kærlighed, bliver der lagt en dæmper på. Helt op til 70% af patienterne i en undersøgelse, der tog antidepressiva (SSRI) oplevede en nedsat lyst, nedsat ophidselse og havde svært ved at få orgasme (Fisher, 2006).

Depressiv episode (ICD-10): Varighed mindst 2 uger med mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:

– Nedtrykthed

– Nedsat lyst eller interesse (herunder sexlyst og drive jf. Hamiltons Depression Scale)

– Nedsat energi eller øget trætbarhed

Og mindst 2 af følgende ledsagesymptomer:

– Nedsat selvtillid eller selvfølelse

– Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

– Tanker om død eller selvmord

– Tænke- eller koncentrationsbesvær

– Agitation/fysisk rastløshed eller hæmning

– Søvnforstyrrelser

– Appetit- eller vægtændring

Cleoh Dharma holder jævnligt kurser og skal snart holde det næste om orgasmer og hæmninger, i slutningen af november (www.facebook.com/cleohdharma). Hendes erfaring er, at selvom 1 ud af 12 af tilskuerne statistisk set er deprimerede, har alle indtil nu været meget begejstrede for den udvikling kurserne har skabt for dem.