En fræk trekant?

Hvad skal man gøre af overvejelser inden en trekant? Her er et spørgsmål og et svar i Brevkassen.

 

Kære sexolog!

Jeg har i langt tid gået med en fræk fantasi om at prøve en trekant med min kone og en anden
kvinde. Men hun er ikke vild med tanken om, at jeg er sammen med en anden. Hun er også
bange for, at jeg vil miste interessen for hende, og at jeg helt vil glemme hende, mens jeg
knalder med den anden. Hvordan skal jeg overbevise hende? Er der nogle do’s and don’ts?
Tak for gode blogindlæg (dem på rapports hjemmeside).

Håber du kan hjælpe mig. Hilsen hr. Hansen

 

Kære hr. Hansen.

For mig lyder det som om, dig og din kone kæmper lidt med noget jalousi i forbindelse med
det at have en trekant? Er det kun den umiddelbare jalousi under akten, der dukker op, eller er
det generelt, at hun er bange for, at du forlader hende? Ville hun føle sig truet, hvis det i stedet
er en mand, der er med? Prøv at vende det med hende og vis, at det er hende, du vil være
sammen med, og at hun altid vil være hovedpersonen.
Det kan gøre det mere trygt og bekendt, hvis man lige ”snuser” først; ser hvad det er før man
gør det. Der er mange swingerklubber, der har åbent hus uden for åbningstid, hvor man kan
se det an og stille spørgsmål.

Do’s: Tal så åbent om det som muligt: Hvad vil du have ud af det, hvad vil hun? Er der ting I
vil undgå? Regler og grænser? Hvad må I hver især med andre? Aftal et signal, der er en klar
stopper. Det kan derfor være nemmere at sige ”kan vi holde en pause, jeg skal tisse”, hvis I
har aftalt at det betyder ”stop, vi skal tale!”. Mad og drikke: Hvis det er hjemme, er det altid
lækkert at få lidt champagne og frugt/vin og ost. Det letter stemningen og gør oplevelsen
mere eksklusiv og velkommen for alle parter. Og husk at bruge beskyttelse – og skift eventuelt
kondom mellem to kvinder, så de ikke er i risiko for at smitte hinanden.

Don’ts: Få ikke den tredjes telefonnummer, for så kan jalousien vokse, hvis din partner er
bange for, at du kontakter vedkommende senere bag din ryg. Din partner kan eventuelt være
den, der har nummeret. Gør det i det hele taget meget klart, at det er en engangsforestilling.
Flirt ikke mere med den tredje, end din partner, for så vil hun blot blive bekræftet i hendes
usikkerhed og jalousi.

Hav en dejlig oplevelse – og nyd fantasien!

Cleoh